Fra idé til færdig portfolio
Flow 5 er min opsamling på 1. semester, hvor jeg samler både projekter og proces i én portfolio. I starten handlede arbejdet mest om at prøve ting af og lære værktøjerne at kende, uden at have en helt fast plan for, hvor det hele skulle ende.
Undervejs i semesteret blev jeg dog mere bevidst om struktur, valg og sammenhæng på tværs af siderne. Jeg begyndte at tænke mere over, hvordan navigation, layout og indhold spiller sammen, og hvordan brugeren oplever siden som en helhed, og ikke kun som enkelte projekter.
Portfolioen viser derfor ikke kun færdige løsninger, men også min udvikling fra øvelser og eksperimenter til mere gennemtænkte projekter. Flow 5 fungerer som en afslutning på semesteret, hvor jeg har samlet erfaringer, refleksioner og de valg, der har formet mit endelige portfolio-website.